Uret er det moderne smykke

Trenden for ure er en foranderlig ting, hvor vi hele tiden ser trenden skifte. Går vi ret langt tilbage i tiden, så var ure nærmest en nødvendighed. Her var det egentlige formål faktisk at tjekke klokken, da vi ikke havde vores smartphones ved hånden hele tiden, som vi ser i dag. Sidenhen har trenden for at bære ur gennemgået en interessant forvandling, hvor vi i dag mere ser uret som et smykke, fremfor en brugsgenstand hvis egentlige formål udelukkende er at give informationer omkring hvad klokken er. I en tid hvor udviklingen af teknologi går hurtig, så ser vi også et større antal smartwatches på markedet, men noget i os gør at vi holder fast i det analoge ur, men hvad skyldes dette?

Uret er en del af dit outfit

Man kan ikke kalde uret for en brugsgenstand længere i samme omfang som tidligere. Uret er blevet en fast bestanddel af vores outfit, hvilket gør at vi ikke længere nøjes med at have ét enkelt ur, men nærmere kan man have en hel samling af ure, som på hver sin måde gør sig godt til forskellige anledninger. I takt med at vi gerne vil have flere ure i vores analoge garderobe, så er det også blevet mere populært med de klassiske urbokse, som fungerer ligesom vinreolen gør for vin samleren – ét sted hvor du kan udvælge dig dagens ur, sådan at du er sikker på at den matcher netop dagens outfit.

Men det er ikke kun urboksene, som er populære blandt forbrugere, det er generelt de mange forskellige merchandise produkter, som du kan kæde sammen med selve uret. Herunder tænkes der blandt andet på urbokse, urholdere samt watchwindere.

Prisen på ure kommer dig til gode

I sammenligning med modebranchen generelt, så bevæger vi os mere i baner, hvor vores fokus ligger på designet, samt pasform, fremfor hvilket logo der er på uret. Dermed ikke sagt at stærke brands som Rolex er blevet mindre værd. Det handler primært om ure i den billige/mellemklasse, hvor vi ser en øget efterspørgsel på ure baseret på designet, hvilket er en trend der også er i stor fremgang i tøjbranchen, hvor der ikke længere behøver at stå G-star på et par bukser før at du kan gå med dem.

Denne trend gør også at vi som forbrugere får markant mere for vores penge, da det giver mulighed for at købe flere ure til den analoge garderobe. Hvis du står og mangler ure, så findes der mange butikker, samt webshops som har et stort udvalg af urbokse, urholder og watchwindere, som du kan kigge nærmere på.

Hvis man er modeelsker, så er urmarkedet helt specielt og virkelig fascinerende at følge med i, da der hele tiden sker mange nye ting. Du kan f.eks. købe ure, som er lavet af gamle veteran biler, hvor sejt er det ikke lige? Det er en dynamisk verden, som du bestemt ikke bør snyde dig selv for hvis du blot har den mindste kærlighed til ure.